HWL Opskrift - Risalamanden & Kirsebærsaucen

Risalamanden & Kirsebærsaucen

Efter de brunede kartofler snakker vi om desserten. Og vi er ret enige på det punkt! Desserten skal være risalamande – ellers føles det simpelthen ikke rigtigt!

Men hvordan kan man peppe denne dessert op?

Som Erik forklarer, består den traditionsrige ret af ris, flødeskum, vanilje og hakkede mandler, samt den uundværlige sure og søde kirsebærsauce. Det er i bund og grund en besynderlig størrelse: En dessert fyldt med ris – men som Erik pointerer, skal man dog ikke glemme, at der faktisk findes mange glimrende gamle desserter med grødris. De er blot gået i glemmebogen i takt med at den viden, der skal til for at lave dem, gjorde det.

”Problemet” med risalamanden, som Erik ser det, omhandler, måden vi spiser den på! Som udgangspunkt foreslår han, at man serverer portionsanrettede risalamandedesserter i stedet for én stor skål.

Man kan servere et hav af varianter: fra tunge, nærmest grødagtig portioner til lette, elegante og luftige udgaver. Den vigtige detalje er, at risalamanden ikke skal serveres som den konkurrence, vi forbinder den med. Hvis man bare propper risalamanden i sig for hurtigst muligt at finde mandlen, mener Erik, er det relativt ligegyldigt, hvor god den er.

Eriks Favorit:

Min favorit er helt klart min kære mosters version, som jeg har videreudviklet, med den viden jeg har fra min kokkeuddannelse. Hun koger mælk, en smule sukker, ris og vanilje op og lader det koge en 5 minutter. Så ryger gryden ind under dynen i soveværelset. Hvor grøden trækker færdig.

Jeg koger grøden op på samme måde, men så sætter jeg den i dampovnen (det er sjældent, at der er en dyne på en restaurant selvom, det faktisk er set før!), tæt pakket ind i film. Den får 45 minutter ved 100 grader, og så lader jeg den køle af på bordet.

Vaniljen:

For guds skyld: Lad nu være med at spare på vaniljen! Køb en af de helt lækre tykke fede vaniljestænger! I min optik er god vanilje fantastisk, og dårlig er helt ligegyldig!

Mandlerne:

De spanske mandler er de bedste, men så er det også luksus versioner, vi er ude i.  Mandlerne skal ristes ganske svagt – får de for meget, bliver de for kraftige, men de må samtidig gerne tørre, så de bliver sprøde. Giv dem lav varme i ovnen. Omkring 120 grader er passende. Jeg kan godt lide mandlerne skårne på langs i “splitter”, og jeg skærer dem helst i hånden. (Det gør jeg i øvrigt også, når jeg laver gløgg!)

Fløden:

Så er der fløden. Brug en lækker økologisk fløde! Naturmælk laver en god en af slagsen. Den skal piskes en my mere end til den irske kaffe. Altså, så den er pisket let cremet, og så vendes den i risene med mandlerne, som gerne må være stuetemperatur.

Der skal godt med flødeskum i for, at risalamanden ikke bliver for tung! Så stilles risalamanden på køl indtil servering.

Kirsebærsauce:

Kirsebærsaucen er simpelthen bedst, hvis man laver den selv, men det kræver, at man har tænkt forud og syltet kirsebær i sensommeren! Det gør de færreste dog, så frosne må gøre det, hvis man giver sig i kast med det selv.

Kirsebærsaucen kan laves lang tid før den skal anvendes. Den må ikke være for sød, for den skal give et syrligt modspil til risalamanden.

Pift den gerne op med lidt revet appelsinskal, citronsaft, portvin og amaretto.

H.W.Larsen siger endnu engang tak til Erik Kroun Nielsen. Vi er meget inspireret i  forhold til den store julemiddag, som efterhånden nærmer sig med hastige skridt.