Sådan bakker du dit køkken op

Gør som de professionelle og spar tid og penge i dit køkken. At bakke op er en af de mest undervurderede og nyttige køkken rutiner der findes. Der er så mange nemme (og ofte dyrere og usundere) alternativer til et ordentligt hjemmelavet måltid - fastfood, frossen mad, take out eller den lokale smørrebrødsbutik rundt om hjørnet. Men hvis du rent faktisk tager et par timer ud af din weekend, og forbereder dine råvarer forud for ugen, er chancen for at du får lavet et rigtig hjemmelavet måltid så meget større. Her er 4 gode råd til at forberede dine måltider forud og spare tid og penge i din hverdag.

 

1. Start med en plan

Hvis du er ny med at bakke op i køkkenet er det vigtigt at have en plan. Hvad vil du gerne spise i løbet af ugen, hvad skal du købe ind og hvornår skal du forberede dine råvarer. En rigtig Chef planlægger naturligvis meget møjsommeligt og oftere, men du behøver ikke nødvendigvis planlægge ned til mindste detalje. F.eks. kan du starte med dine yndlings grøntsager og freestyle dine måltider ud fra dem i løbet af ugen.

 

2. Brug velegnede råvarer

Ikke alle råvarer er lige velegnede til at blive bakket op, men som udgangspunkt kan du bakke op indenfor alle af de tre større fødevaregrupper; grønt, kød og kulhydrater. Et godt eksempel kunne f.eks. være er skyllet babyspinat, revet gulerødder, hakket kål og blandet topping som rødløg, agurker og bønner. Når det kommet til kød kan du f.eks. krydre eller marinere kylling og oksekød, ligesom du kan lave en fars, der er klar til kødboller og farsbrød. Kulhydrater tager ofte lang tid at tilberede men kan sagtens koges forud. Quinoa, brune ris og lignende er perfekte og kan sagtens bruges kolde eller blandes i gryderetter.

 

3. Den rigtige tilgang

Det er vigtigt, at du i hver opbevaringsboks ligger et stykke fugtigt køkkenrulle i bunden og over grøntsagerne. Det gør for det første at grøntsagerne holder sig friske længere, men også mere sprøde.

 

4. Det rigtige udstyr

Som altid: “godt køkkenudstyr giver bedre madoplevelser” - det gælder også når du bakker op. Hos H.W. Larsen er vi naturligvis svært glade for det helt rigtige udstyr, og vi anbefaler kun at du bruger det bedste af det bedste. Dit arbejde bliver meget nemmere hvis du sikrer dig altid at have skarpe værktøjer. Det gælder ikke kun din kniv, men også dit rivejern og din skræller. Se herunder noget af vores allerbedste udstyr, der vil gøre din opbakning af dit køkken til en sand fornøjelse.