Et par hundrede meter fra H.W.Larsens butik i Kødbyen, ligger Kalu. De er uundværlige når man selv har de fede knive, men mangler de lækre råvarer at skære i.
Kalu er en af de ældste danske importører af kvalitetsfødevarer fra Danmark og resten af Europa samt Canada og Australien.
Firmaet startede ud for 30 år siden med kun to ansatte i et lille kontor i nr. 24 i Kødbyen. Her kørte de rundt på budcykel og tilbød bresse fjerkræ og en håndfuld specialiteter til restauranter, slagtere, supermarkeder og specialbutikker.
Siden den spæde start er sortimentet gradvist blevet udvidet til at omfatte en bred vifte af råvarer af høj kvalitet:
Fjerkræ hele fugle og udskæringer af kyllinger, poussiner, perlehøns, vagtler, duer, kalkuner, ænder og gæs.
Lam dansk Vibygårdlam, økologisk dansk lam og irsk lam.
Vildt dansk og svensk fugle- og dyrevildt, kænguru, bison og struds. Okse irsk Angus grassfed oksekød.
Charcuteri spansk, fransk og italiensk skinke og pølse.
Ølaks færøsk bæredygtig opdrættet laks, koldrøget på Samsø.
Specialiteter Trøfler, caviar, olier, insekter, frugtpuréer, indmad, oste, salsa og meget mere.
Kalu har nu 28 ansatte fordelt på to adresser i Kødbyen: Slagtehusgade 18 og 36.
Gennem varige og tætte partnerskaber med leverandørerne ønsker Kalu at bane vejen for råvarer med den gode historie, lavet med passion. Kvalitet er nøgleordet og alle varer er nøje udvalgt. Sortimentet har en stigende andel af økologi og friland og dette er kategorier som de spår en endnu større placering i deres sortiment i de kommende år.
Carl Henrik Skovdal har i 30 år været Kalus karismatiske direktør, men i januar 2018 fik Kalu nye, friske kræfter i form af Thomas Høy som nu er CEO i Kalu. Thomas Høy har en baggrund som bl.a. salgschef i Inco og han er glad for sin nye post: ’Kalu har for mig altid været en spændende virksomhed med et unikt sortiment og derfor er det en ære for mig at kunne videreføre de stolte traditioner og samtidig udvikle virksomheden, så vi har styrke til at vokse’. Carl Henrik Skovdal vil stadig være en aktiv del af Kalu i de kommende år. Kalus økonomidirektør Michael Landdorf Rasmussen har også købt sig ind i Kalu således at firmaet nu har 3 ejere.
Vil du vide mere om Kalus produkter ?
Gå ind på www.kalu.dk eller følg Kalu på Instagram, Facebook og LinkedIn