Jeppe Foldager vinder Sølv i VM for Kokke

Ja, der er nok ikke mange af vores læsere som ikke kender resultatet af VM for kokke som blev afgjort i går.
Bocuse d’Or 2013 sluttede med danske Jeppe Foldager på en vanvittig flot 2.plads og en efterfølgende sølvmedalje om halsen.

 

Danmark huser altså verdenens næstbedste kok!

Det er helt ekstremt flot klaret at vende hjem med en podie plads første gang han deltager i slutrunden efter at have kvalificeret sig gennem Bocuse d’Or Europe.



Vi kan slet ikke få hænderne ned af bare glæde, og er fulde af forventninger til de kommende års konkurrencer rundt om i verden. Der skal ikke herske nogen tvivl om udlandet også følger med, og måske undres en smule, over danskernes  placeringer til gastronomiske konkurrencer og ved diverse kåringer, men måske mest af alt i VM for Kokke. For et lille land larmer vi altså en del på den internationale scene, og det skal vi være hamrende stolte af!

 

“Det var en umulig drøm, der gik i opfyldelse!” sagde Jeppe til H.W.Larsen inden han drog videre med kæreste, familie og venner til fest på The Irish Pub i Lyon.

 

Jeppe Foldager kommer senere i dag med en udmelding om sin fremtidige karriere, da han ikke længere er souschef på Søllerød Kro, men derimod har brugt siden september på at træne til Bocuse d’Or – en træning som har givet pote – og derfor skal i gang med næste skridt på karriere stigen efter oplevelsen har lagt sig en smule.

 

Endnu engang, er vi nødt til at gratulere og klappe højlydt derhjemme over det flotte resultat, vi turde næsten ikke håbe mens det foregik, men Jeppe Foldager bragte enhver tvivl til skamme foran hele verdenen!

 

VM for Kokke 2013 er nu i historiebøgerne

Vi glæder os allerede til at dække kommende events!