Der er i hvert fald to gode grunde til at vakuumpakke mad.
Maden holder sig længere og du undgår i højere grad madspild, og så skal du vakuumpakke, når du laver mad med sous vide.
Der er mange gode grunde til at investere i en god vakuumpakker-maskine. Mad, der f.eks. bliver lagt i fryseren i en almindelig frysepose, bliver frosset ned sammen med en smule luft, hvilket betyder, at mikroorganismer kan udvikle sig og danne bakterier, mug og gær i posen.
Først placeres maden i en vakuumpose og herefter fjerner vakuumpakkeren den eksisterende ilt fra indpakningen. Derefter laver maskinen en helt tæt lukning af posen. På den måde øges holdbarheden for vakuumpakket mad med op til 5 gange sammenlignet med mad, der opbevares uden vakuumpakning.
Vakuumopbevaring giver din mad bedre kvalitet
Desuden vil madvaren, der har ligget vakuumpakket i fryseren bevare kvaliteten bedre. Faktisk vil en bøf, der er frosset ned i en vakuumpose, have fuldstændig den samme kvalitet, når man igen tør den op - og helt uden frostskader i form af tørre partier og fedt, der er blevet harsk
1. SPAR PENGE: Køb stort og køb godt, og fyld fryseren. Med en vakuumpakker undgår du f.eks. at godt kød får frostskader, og så fylder det mindst muligt i fryseren.
2. MERE TID: Vakuumposer tåler både kogning og mikroovn, og bruges typisk også til sousvide - også direkte fra fryseren.
3. MERE SMAG: Ved at tilberede i vakuumpose tilbereder du maden i sin egen saft, så guleroden smager mere af gulerod, og saften og kraften i bøffen bevares.
Så let kan det gøres, og så er den klar til fryseren eller en tur i et sous vide vandbad.