"Under træningen og konkurrencen arbejder du KUN med de knive i de næste to år. Dels for at respektere H.W.Larsen, og også fordi det handler om tilvænning - "Muscle memory"! Bruger du den sammen kniv altid, så opnår du en præcision og en "muscle memory" med netop den eller de knive. Det lyder måske ikke vigtigt, men det er vigtigere end man måske lige går og tror, så det er en stor faktor."

Sebastian Holberg Svendsgaard
Guld, Bocuse d'Or Trondheim 2024

2024 - GULD (EM)

Sebastian Holberg Svendsgaard & Commis Phillip Nilsen

2023 - GULD

Brian Mark Hansen & Commis Elisabeth Madsen

2021 - SØLV

Ronnie Vexøe Mortensen & Commis Sebastian Holberg Svendgaard

2019 - GULD

Kenneth Toft-Hansen & Commis Christian Wellendorf Kleinert

2013 - SØLV

Jeppe Foldager & Commis Christoffer Brink

2011 - GULD

Rasmus Kofoed & Commis Frederik Rudkjøbing

NÅR ALLE MARGINALER TÆLLER 

H.W.Larsen har i mere end 20 år støttet den danske bidrag til verdens mest prestigefyldte kokke-konkurrence, bedre kendt som Bocuse d’Or. Vi støtter med professionelt køkkenudstyr og ikke mindst med ultraskarpt håndværktøj - sublime køkkenknive!

Hvert nyt hold, bestående af kandidaten og dennes commis, inviteres ind i vores fuldt udstyrede butik i Kødbyen. Her får de adgang til vores enorme udvalg af knive, hvor de nøje udvælger og håndplukker deres knive, som de intensivt bruger de næste 2 år, hvor træning og konkurrence finder sted. 

Vi er utroligt glade for samarbejdet med Bocuse d’Or og Danmarks kokke-elite. Det er en ære at bidrage til det enorme foretagende og det fylder os med en særlig stolthed når vi hepper fra tribunen, alt imens kokkene dyster med vores knive i hånden.