Ovnen er egentlig et magisk sted. Man stiller noget ind i den, venter, og så tager man noget helt nyt ud af den. En flydende, farveløs dej bliver til en uimodståelig, luftig kage og råt kød kommer ud saftigt, gyldent og velduftende med en sprød skorpe. Den mest praktiske form på en bradepande er den rektangulære, da den kan bruges til så mange forskellige ting - såvel hovedretter som desserter. Her på siden finder du også vores cocotter til mindre portioner.
Det er naturligvis vigtigt, at en bradepande kan tåle de høje temperaturer i ovnen, men man skal også være opmærksom på, hvilken størrelse form der skal anvendes til en bestemt opskrift. Selvom det kan være smart at have et par bradepander i forskellige størrelser, kan du godt klare dig med en eneste bradepande. Det er et spørgsmål om smag og behag. Hvis du bruger en bradepande, der er større end opskriften angiver, så skal retten/bagværket ikke stå lige så længe i ovnen, og omvendt kræves der længere tilberedningstid, hvis du har en mindre bradepande, end opskriften angiver.
Hvis du er fan af kød tilberedt i ovnen, kan du med fordel også købe en rist til din bradepande. Når du placerer fx din kylling på en rist, undgår du, at den ligger og koger i vand og fedt, hvorved den bliver dejlig sprød. Hvis du vælger en bradepande uden keramisk belægning, så kan det ved tilberedningen af råvarer, der nemt sætter sig fast, være en god idé at bruge bagepapir i bunden for at beskytte panden og gøre det nemmere at rengøre panden efter brug.
Hvis du har spørgsmål om vores produkters størrelse, kapacitet eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål. Vores velinformerede kundeservicemedarbejdere sidder klar til at besvare alle spørgsmål og give den rådgivning, du har brug for.
Vi er stolte af at tilbyde 365 dages returret i tilfælde af, at den vare, du har købt hos os ikke lever op til forventningerne.
Produkterne i denne sektion er blot nogle af mange kvalitetsprodukter, du finder hos H.W. Larsen. Vi tilbyder et bredt udvalg af lækre kvalitetsprodukter til køkkenet, madlavningen og middagsbordet. Vores udvalg byder blandt andet på et assorteret udbud af kvalitetsknive både til professionelle og private samt fx gryder og pander, service, køkkenmaskiner og udstyr til diverse maskiner.
Desuden kan du få slebet dine sakse, knive og andre skærende redskaber professionelt på vores sliberi, der er beliggende i Kødbyen i København. Se mere om slibning her >>