Vådslibningen er oplagt til slanke og hårde knive – dvs navnligt hårdstålsknive, også kendt som ’japanske knive’ eller tilsvarende. Stålets sammensætning gør nemlig at de ultrafine slibespor, kommer til sin ret og gør kniven forrygende skarp!
Hvis du har en hårdstålskniv som ikke er slank, så skal du have en kombinationsslibning – en teknik som vi er ene om at kunne tilbyde på markedet. Denne teknik udslanker bladet en anelse over selve æggen ved hjælp af en keramisk slibning. Bagefter vådslibes selve æggen. Dette betyder at din kniv fremadrettet er betragtelig nemmere at vedligeholde og den skærer super godt – og vil ved næste slibning, blot kunne vådslibes.
Ved vådslibning slibes kniven på 3 forskellige sten, der alle har roterer med 90 omdrejninger i minuttet og kontinuerligt er i vådsump;
- blackstone silica sten, korn 220
- supergrind sten, korn 1000
- slutteligt : japansk superpolish, korn 4000.
Derefter poleres æggen på en lædervalse, der består af ubehandlet naturlæder, der først er imprægneret med olie, og siden honingpasta. Til sidst bliver kniven fin-slebet på belgisk brok, kunstig safir eller anden passende sten, afhængig af knivens beskaffenhed - dette vurderes af vores dygtige slibemestre.
SÅDAN GØR DU:
Tæl hvor mange knive du har og læg antallet i indkøbskurven.
Har du en saks der også skal slibes, lægges den også i indkøbskurven og derefter går du videre til betalingen.
Send det godt forsvarligt pakket ind i viskestykke og avis til H.W. Larsen A/S
Slagterboderne 15-21
1716 København
Att.: Sliberiet.
Det er vigtigt, du lægger en kopi af din ordre sammen med knivene.
Kom ind i butikken i Kødbyen med din slibning.
Når du går fra butikken, bliver dine knive pakket forsvarligt ind - med tape omkring - undgå at bryde tapen. Når du skal herind og have slebet dine knive - skal de være pakket ind i et viskestykke/avispapir og med tape omkring - læg dem nederst i din taske. Du skal ikke bestille tid eller lave en ordre på shoppen, hvis du kommer ind i butikken med din slibning.