Jagtknive
En jagtkniv skal uden besvær kunne klare de opgaver, jægeren kommer ud for på en vellykket jagt – og det kræver sin kniv! Læs mere nederst på denne side.
Popularitet
Tojiro Oze Jagtkniv, 9 cm
FHMHV007
 
DKK 3.799,00 / stk inkl. moms
DKK 3.039,20 ekskl. moms
Viser 1 til 1 af 1

Jagtknive - af respekt for naturens orden

En jagtkniv skal primært kunne afbløde, skinne og brække vildtet. En god jagtkniv har derudover et stabilt blad og er nem at rengøre. Et kraftigt blad vil samtidigt gøre det nemt at brække dyret.

Hvilket stål passer bedst til dig?

Vælger du en jagtkniv med et blad af smedet stål, har du en kniv med stor æg-styrke, som samtidigt er meget skarpt. Andre ståltyper fokuserer mere på et meget modstandsdygtigt blad, ved hjælp af et højere kromindhold, hvilket også har sine fordele, især hvis man er på jagt i lang tid af gangen. Der findes selvfølgelig også jagtknive, der kombinerer ovennævnte, samt mange andre typer knive, lige fra kulstofstål (high carbon) til damascerede klinger.

Få gerne kniven i hånden, inden du køber

Vælg dit grej med omtanke, og husk at større ikke nødvendigvis er bedre. Et stort blad kan gøre det vanskeligt at ordne dyret uden at prikke hul på indvolde eller beskadige kødet. Mange jægere foretrækker et blad på mellem 7-11 cm.

Det er op til hver enkelt jæger at vælge, hvilken den bedste kniv er til det, der er formålet. Kniven skal naturligvis altid ligge godt i hånden, og knivens skæfte har derfor stor betydning. Få gerne kniven i hånden, inden du køber den - og vær kritisk – hvis den ikke ligger 100 % i hånden, skal du vælge en anden.

Det er også godt at have en lille lommekniv med i felten til alt fra at åbne emballager til at skære et stykke snor over. En lommekniv er ofte sværere at holde ren end en kniv med fast blad, hvorfor lommekniven som regel ikke er oplagt til håndteringen af et nedlagt dyr.

Pas godt på dine knive 

En kvalitetskniv er en investering, der kan vare hele livet, hvis man tager sig godt af den. Vedligehold dine knive ved hjælp af et strygestål, gerne hver gang du har brugt kniven. Så holder den sig skarp længere. Der er ikke brug for det store, 4-6 strøg er nok. Har du hårdtstålsknive, så er det vigtigt at bruge et keramisk strygestål.

Er en kniv blevet helt sløv, så skal den dog slibes. Selv de dyreste knive vil med tiden have brug for at blive slebet. Til gengæld kan knive af høj kvalitet slibes næsten uendeligt mange gange. Det klarer vi gerne på vores professionelle sliberi, der har mere end 85 års erfaring. Læs om slibning hos H.W. Larsen >>

Sidst, men bestemt ikke mindst: Vask ALDRIG dine knive i en opvaskemaskine! Det svarer til mord på dit værktøj. Knivene bliver ødelagte, og de tager faktisk skade efter bare én vask i en opvaskemaskine. Vask i stedet dine knive op i hånden efter brug, og tør dem af med et viskestykke.

Har du spørgsmål om et køb?

Hvis du har spørgsmål om vores produkters størrelse, kapacitet eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål. Vores velinformerede kundeservicemedarbejdere sidder klar til at besvare alle spørgsmål og give den rådgivning, du har brug for.

Kontakt kundeservice her >>

Ekstra lang returret

Vi er stolte af at tilbyde 365 dages returret i tilfælde af, at den vare, du har købt hos os ikke lever op til forventningerne.

H.W. Larsen - vi har din ryg

Produkterne i denne sektion er blot nogle af mange kvalitetsprodukter, du finder hos H.W. Larsen. Vi tilbyder et bredt udvalg af lækre kvalitetsprodukter til køkkenet, madlavningen og middagsbordet. Vores udvalg byder blandt andet på et assorteret udbud af kvalitetsknive både til professionelle og private samt fx gryder og pander, service, køkkenmaskiner og udstyr til diverse maskiner.

Desuden kan du få slebet dine sakse, knive og andre skærende redskaber professionelt på vores sliberi, der er beliggende i Kødbyen i København. Se mere om slibning her >>