Hvis du går op i vin, er det vigtigt, at vinen opbevares stabilt og sikkert, med respekt for alle vinens behov. Et vinkøleskab stilles ind på højere temperaturer end et almindeligt køleskab til mad, men det adskiller sig også på andre parametre end temperaturen. Vinkøleskabet er desuden et særdeles dekorativt stykke inventar, der på flotteste vis viser dine vine frem.
Vin ældes bedre i et veltempereret vinkøleskab end på en vinhylde, der står i stuetemperatur, og takket være den tilpassede belysning - kombineret med den optimale temperatur - er et vinkøleskab også et overlegent valg sammenlignet med et almindeligt køleskab.
Det specialdesignede vinkøleskab sørger også for, at vinen opbevares ved en optimal luftfugtighed. Det er en vigtig faktor både i forhold til at sørge for at korkpropperne ikke tørrer ud (tilstrækkeligt høj luftfugtighed), og at etiketterne bliver siddende på flaskerne (tilstrækkeligt lav luftfugtighed).
Et vinkøleskab giver dig ofte muligheden for at opbevare forskellige vine ved forskellige temperaturer, så det er vigtigt at overveje, hvilket antal temperaturzoner, du har brug for. De fleste ønsker i det mindste at have en zone til røde vine og en koldere zone til hvide vine, der skal være klar til at serveres ved den temperatur. Hvidvin bør ligge på mellem 8 og 12 grader ved servering, mens de røde dråber ofte nydes bedst mellem 16 og 20 grader, selvom der bestemt er undtagelser.
Det er dog ikke nødvendigt at have flere zoner, hvis du kun skal bruge dit vinkøleskab til opbevaring over længere tid. De fleste vine, røde, hvide, rosé og mousserende, udvikler sig bedst ved en konstant temperatur på omkring 14 grader.
Rådet kan lyde overflødigt, men hvor vinen går ind, går forstanden som bekendt ud.
Vin har brug for at kunne ånde, og det gør den via korkproppen. Derfor er det også muligt for vinen at opsuge dufte fra madvarer, hvis de bliver stillet ind i vinkøleskabet sammen med vinen. Det gælder selvfølgelig primært åbnede madvarer, fx oste, der ofte nydes sammen med vin.
Hvad vinen ikke har brug for, er at flyttes rundt og at udsættes for vibrationer og kraftigt lys. Vin har bedst af at blive liggende på sin faste del af hylden, indtil den skal åbnes, og vinkøleskabet skal ikke stå tæt på kraftige lamper. Hvis du vil have lys indeni vinkøleskabet, er det bedste valg LED-lys.
Hvis du har spørgsmål om vores produkters størrelse, kapacitet eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål. Vores velinformerede kundeservicemedarbejdere sidder klar til at besvare alle spørgsmål og give den rådgivning, du har brug for.
Vi er stolte af at tilbyde 365 dages returret i tilfælde af, at den vare, du har købt hos os ikke lever op til forventningerne.
Produkterne i denne sektion er blot nogle af mange kvalitetsprodukter, du finder hos H.W. Larsen. Vi tilbyder et bredt udvalg af lækre kvalitetsprodukter til køkkenet, madlavningen og middagsbordet. Vores udvalg byder blandt andet på et assorteret udbud af kvalitetsknive både til professionelle og private samt fx gryder og pander, service, køkkenmaskiner og udstyr til diverse maskiner.
Desuden kan du få slebet dine sakse, knive og andre skærende redskaber professionelt på vores sliberi, der er beliggende i Kødbyen i København. Se mere om slibning her >>