Stegepander
Vi har stegepander, der passer til alle forskellige typer af komfurer og kogeplader - samt pander, der fungerer til dem allesammen. Læs mere om pander nederst på denne side.
Popularitet
Pande med to håndtag, Ø25 cm, Victoria, støbejern
LARSEN PRIS
31596
 
DKK 199,00 / stk inkl. moms
DKK 159,20 ekskl. moms
Pande Non-stick Ø 36 cm H: 5,5 cm
Black Month
Spar 38%
LB23436
Før DKK 599,00
DKK 374,06 / stk inkl. moms
DKK 299,25 ekskl. moms
Stegepande 26 cm Scanpan Black Iron
LARSEN PRIS
940026
 
DKK 449,00 / stk inkl. moms
DKK 359,20 ekskl. moms
Pande RF Ø40 cm Fuji
852040
 
DKK 829,00 / stk inkl. moms
DKK 663,20 ekskl. moms
Stegepande 22 cm Scanpan TechnIQ
LARSEN PRIS
540022
 
DKK 899,00 / stk inkl. moms
DKK 719,20 ekskl. moms
Stegepande 20 cm Scanpan HaptIQ
LARSEN PRIS
60010020
 
DKK 899,00 / stk inkl. moms
DKK 719,20 ekskl. moms
Stegepande 32 cm CTX Scanpan
LARSEN PRIS
6500320
 
DKK 1.099,00 / stk inkl. moms
DKK 879,20 ekskl. moms
Stegepande 26 cm Impact Scanpan
LARSEN PRIS
710026
 
DKK 359,00 / stk inkl. moms
DKK 287,20 ekskl. moms
Pandekagepande, Ø30 cm, Victoria, støbejern
LARSEN PRIS
36133
 
DKK 329,00 / stk inkl. moms
DKK 263,20 ekskl. moms
Grillpande, Skeppshult, 28 cm m stål
Spotvare Outlet Black Month
Spar 50%
920828
Før DKK 1.399,00
DKK 699,00 / stk inkl. moms
DKK 559,20 ekskl. moms

Stegepande - hvilken er perfekt til dig?

Da stegepander bliver brugt til alt fra at stege kød og svitse grøntsager til at lave pandekager eller omeletter, er der forholdsvis mange krav til stegepanden, der skal gøre det godt. Den skal være nem at bruge, kunne bruges til den mad, netop du laver, og så skal maden ikke nemt brænde på. Derudover gør det jo ikke noget, hvis den er nem at gøre ren.

Men hvilken stegepande skal du så vælge? Bliv klogere på fordele og ulemper ved de forskellige typer af stegepander her.

Typer af stegepander

Jernpande

En jernpande er rigtig god til kød, fisk, omelet og pandekager og giver råvaren en smuk stegeoverflade. Desuden er jernpanden magnetisk og fungerer på alle komfurer, inklusive induktionskomfurer.

Jernpander tåler ikke rengøring med sulfo eller opvask i maskine - da den har det bedst i fedtet tilstand. Hold panden smurt ind i neutral olie, når du ikke bruger den.

Vejledning til at få øverste beskyttende lag af jernpander:

  1. Læg panden i blød i det varmeste vand fra hanen (må ikke være kogende).
  2. Skur med skurenylon, til øverste lag er væk (kræver godt med knofedt).
  3. Tør panden af, og stil den på komfuret.
  4. Skræl en kartoffel, og hæld olie, salt og kartoffelskræl på panden og lad stege på høj varme til kartoffelskrællen er blevet gylden (ca. 15 min.).
  5. Lad panden køle lidt ned, og vask den så af.
  6. Stil panden på blusset igen, denne gang på middelvarme med nogle dråber olie i ca. 10 min.
  7. Tør panden af med papir, der ikke er alt for sugende, og lad panden køle ned. Panden er nu klar til brug.

Slip let-pander

Den traditionelle slip let-pande

Den traditionelle non-stick-pande har en belægning enten af anodiseret aluminium eller teflon-materialer, der gør, at maden har sværere ved at brænde på. Den er således også yderst nem at gøre ren og er et oplagt valg i køkkenet, hvor det skal være nemt og praktisk. Denne type pande tåler ikke metalredskaber. Til gengæld kan du anvende panden næsten helt uden fedt.

Den keramiske slip let-pande

Stegepander med keramisk non-stick-belægning adskiller sig fra pander med fx teflonbelægning. Forskellen på den keramiske pande og stegepander med fx teflonbelægning er, at den keramiske stegepande udelukkende har en keramisk belægning. Belægningen er meget hård, og keramiske pander tåler derfor i højere grad end de traditionelle slip let-pander, at du bruger metalredskaber. Det anbefales dog alligevel, at man bruger mildere redskaber, af fx træ og plast, for at give panden længst mulige levetid. 

Det gælder for både den traditionelle slip-let-pande og den nyere slags med keramisk belægning, at de kun må vaskes op med vand og sæbe og en opvaskebørste eller rengøringssvamp, ikke med stålsvamp. Panderne skal først vaskes op, når de er kølet af - koldt vand på en varm pande kan gøre panden ujævn.

Begge slags pander kan også godt overleve opvaskemaskinen, så længe håndtaget er i rustfri stål, ikke i fx træ. Længst mulige levetid får man dog, hvis man vasker panderne op i hånden.

Stegepande i støbejern

Denne type stegepande er en gammel klassiker. Som navnet antyder, er den lavet af støbejern, som er et tungt jernmateriale, der tager lang tid om at blive varmt. Men når varmen først har indfundet sig, skal du ikke regne med at den bliver kold foreløbig. Den giver en perfekt stegeskorpe, når der steges kød.

Støbejernspanden skal behandles en smule anderledes end andre pander. Den må nemlig ikke vaskes med sæbe eller svamp, da dette kan skade belægningen. Derfor er varmt vand vejen frem, når din støbejernspande skal rengøres. Inden brug skal den behandles med olie og kan med fordel varmes i ovnen. Husk, at et håndtag af støbejern også kan blive varmt.

Grillpande

Det specielle ved tilberedning på en grillpande er, at det kød eller de grøntsager, der grilles, får de karakteristiske riller, råvaren også ville få på en havegrill. På den måde kan du genskabe det lækre grill-udtryk på tallerkenen, når det ikke er grill-vejr.

Grillpanden bliver som oftest lavet i støbejern og skal således rengøres og behandles som beskrevet ovenfor. 

Find vores grillpander, der også tåler grill, her >>

Vores guide til den perfekte bøf

  1. Vælg den rigtige pande. Stegepander i støbejern eller en grillpande er gode, da du får en meget jævn varme og en god stegeskorpe. 
  2. Varm panden godt op, inden kødet lægges på. 
  3. Salt kødet med et godt salt inden stegning. 
  4. Fordel lidt fedtstof på panden, lad det blive varmt, og læg så bøffen på. Den skal brunes på begge sider ved høj varme i ca. 1 minut. 
  5. Skru ned for varmen, og steg videre et par minutter pr. side - alt efter tykkelse og hvordan du foretrækker din bøf. Hvis du vil være 100 % sikker på, at din bøf får den rette tilberedning, så brug et stegetermometer under stegningen. For en rød bøf skal kødets indre temperatur være 52-53 grader, for en rosa skal den være 55-56 grader, og vil du have den gennemstegt, skal termometeret vise ca. 60 grader.  
  6. Lad bøffen hvile utildækket i ca. 5 minutter, før du serverer.

Har du spørgsmål om et køb?

Hvis du har spørgsmål om vores produkters størrelse, kapacitet eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål. Vores velinformerede kundeservicemedarbejdere sidder klar til at besvare alle spørgsmål og give den rådgivning, du har brug for.

Kontakt kundeservice her >>

Ekstra lang returret

Vi er stolte af at tilbyde 365 dages returret i tilfælde af, at den vare, du har købt hos os ikke lever op til forventningerne.

H.W. Larsen - vi har din ryg

Produkterne i denne sektion er blot nogle af mange kvalitetsprodukter, du finder hos H.W. Larsen. Vi tilbyder et bredt udvalg af lækre kvalitetsprodukter til køkkenet, madlavningen og middagsbordet. Vores udvalg byder blandt andet på et assorteret udbud af kvalitetsknive både til professionelle og private samt fx gryder og pander, service, køkkenmaskiner og udstyr til diverse maskiner.

Desuden kan du få slebet dine sakse, knive og andre skærende redskaber professionelt på vores sliberi, der er beliggende i Kødbyen i København. Se mere om slibning her >>