Er du først er blevet vant til at opbevare dine knive på en knivmagnet, er der ikke nogen god grund til at skifte til et andet alternativ. Det er dejligt praktisk altid at have sine knive lige ved hånden – uden at børn har mulighed for at få fingrene i det skarpeste køkkenværktøj. En knivmagnet er også pladsbesparende, samtidig med at du altid kan nyde synet af dine flotteste knive.
Når det så er sagt, er en knivmagnet ikke bare en knivmagnet; magneterne kommer i et væld af afskygninger og størrelser. Derfor giver vi her et overblik over ting, du kan overveje forud for dit køb.
Stål er et af de mest funktionelle materialer, man kan have i sit køkken. Stål tåler det meste, og så er det nemt at rengøre. En knivmagnet i stål vil sjældent skuffe – uanset om du måler på slidstyrke, rengøring eller brugervenlighed.
Det er også derfor, stål er det typiske materiale i professionelle, industrielle køkkener. Stål er derfor også det oplagte valg, hvis du går efter at have det industrielle, minimalistiske look hjemme i dit private køkken.
Det kan skade æggen, hvis man kommer til at vippe knivens æg ind på stålskinnen. Derfor skal du være lidt forsigtig, når du tager dine knive af en stålmagnet.
Hvis du ikke er til den industrielle stil, der i højere grad udstråler funktionalitet end hygge, så er du måske mindre glad for at indlemme en stålmagnet i din indretning. Træ giver et varmere look og indgår typisk mere naturligt i et køkken, hvor der er indrettet med træ og andre naturmaterialer i forvejen.
Man skal være lidt mere varsom ved rengøring af træ. Sørg altid for at tørre dit træinteriør af med et viskestykke, når du har vasket det. På den måde undgår du slitage på træet, samtidig som du mindsker risikoen for bakteriedannelse.
Husk også at vedligeholde skinnen af træ med olie fra tid til anden – gerne vindruekerneolie eller olivenolie.
For at afgøre længden på din kommende knivmagnet, skal du tage et kig på de knive, der skal hænge på den.
Som udgangspunkt vil du have brug for 6-8 cm magnet per kniv. Det er i sidste ende dog individuelt, og hvis du har brede knive, som fx brede, japanske knive, skal du snarere tænke 10 cm per kniv.
En knivmagnet kan sættes fast mange forskellige steder i køkkenet. Dette er blandt de bedste placeringer:
Hvis du har spørgsmål om vores produkters størrelse, kapacitet eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål. Vores velinformerede kundeservicemedarbejdere sidder klar til at besvare alle spørgsmål og give den rådgivning, du har brug for.
Vi er stolte af at tilbyde 365 dages returret i tilfælde af, at den vare, du har købt hos os ikke lever op til forventningerne.
Produkterne i denne sektion er blot nogle af mange kvalitetsprodukter, du finder hos H.W. Larsen. Vi tilbyder et bredt udvalg af lækre kvalitetsprodukter til køkkenet, madlavningen og middagsbordet. Vores udvalg byder blandt andet på et assorteret udbud af kvalitetsknive både til professionelle og private samt fx gryder og pander, service, køkkenmaskiner og udstyr til diverse maskiner.
Desuden kan du få slebet dine sakse, knive og andre skærende redskaber professionelt på vores sliberi, der er beliggende i Kødbyen i København. Se mere om slibning her >>